For høj hårdhed sintrings temperatur på overfladen aftitaniumpladevil fremskynde dannelsen af titaniumcarbidkorn. Den endelige sintringstemperatur for titaniumcarbid med hårdt hårdt manganstålcement er generelt 1420 14. Sintringstemperaturen bør ikke være for høj, så bindingsfasen bliver en flydende fase, og metallet går tabt, så den hårde fase nærmer sig og konvergeres for at danne en fragmenteringskilde.
Naturligvis bør sintringstemperaturen ikke være for lav, ellers vil legeringen blive forbrændt. Ud over det ovennævnte behov for at kontrollere sintringstemperaturen og hastigheden, kommer vakuumet i ovnen ind i væskefasensintringstrinnet. Det er også nødvendigt at kontrollere vakuumgraden i ovnen under sintring. På grund af den for høje vakuumgrad vil en stor mængde metal i flydende fase flygtige og danne segregering af komponenter. Især i de tre trin med afgummning, genvinding og væskefasesintring er opvarmningshastigheden under sintring ikke egnet til sådanne legeringer.
Overfladen og den indre sejhed af titaniumpladen skal kontrolleres nøje i opvarmningshastighed og holdetid. Fordi komprimeringen frigiver kompressionsspændingen i lavtemperaturgummietrinet, og formningsmidlet fordamper. Hvis opvarmningshastigheden er hurtig, er formningsmidlet for sent til at fordampe og bliver damp efter fortætning, hvilket får komprimeringen til at sprænge eller revne;
Det er nødvendigt at give tilstrækkelig tid til, at komprimeren fjerner flygtige stoffer og ilt i råmaterialepulveret (såsom Mn2Fe-masterlegering); når man går ind i væskefasesintringstrinnet, skal opvarmningshastigheden sænkes for at legere den kompakte. Sintringsprincippet for stålbundet hårdmetal er befugtningsprincippet, der gør det muligt for væskefasen at fuldstændigt våde den faste fase (hård fase), ellers vil væskefasemetallet FeMn blive udfældet på overfladen af den kompakte og endda tabt.
