C11000 kobberbeklædt stålplade til kemisk industri

Brug trådskæremaskinen til at skære flere prøver på c11000 kobberbeklædt stålplade til kemisk industri, med prøvestørrelsen 16 mm × 10 mm × 10 mm, anbring først hver gruppe prøver i ZDXS5-boks-type modstandsovnen til opvarmning og varmekonservering ved forskellige temperaturer, og slib derefter overfladen af ​​hver prøve, så den er glat, og brug TD-3500 røntgendiffraktometeret til XRD-analyse for at bestemme forbindelsen ved grænsefladen. Slib og polér derefter metallografien. Kobbersiden og stålsiden er korroderet med henholdsvis FeC13 saltsyrealkoholopløsning og 4 procent salpetersyrealkoholopløsning, og metallografien observeres ved VHX-2000 ultra-dybdeskarphed. Diffusionslaget og energispektret af grænseflademikroområdet blev analyseret ved scanningelektronmikroskop (med EDS). Til sidst blev hårdhedsfordelingen nær prøvens bindingsgrænseflade målt med HV-1000B mikrohårdhedstester.

 

Grænseflademorfologien af ​​eksplosiv svejsebinding er vist i figur 2. Det kan ses, at bindingsgrænsefladen af ​​kobber/stål eksplosiv svejsekompositplade er kontinuerlig og regelmæssig med en bølgelængde på omkring 950 μm. Bølgehøjden er omkring 300 μm. Dette er også grænsefladeegenskaben, at eksplosiv svejsning åbenlyst adskiller sig fra andre svejsemetoder, som hovedsageligt dannes af udbredelsen af ​​detonationsbølger genereret efter eksplosiv eksplosion. Fordi slagtrykket langt overstiger dets dynamiske flydespænding og til sidst danner en bølget bindingsgrænseflade under påvirkning af eksplosive produkter; Desuden øger den bølgede bindingsgrænseflade bindingsarealet af kobber og stål, hvilket er gavnligt for at forbedre bindingsstyrken. Samtidig observeres det også, at der er diskontinuerlige metalsmeltende klumper på grænsefladen, hvilket skyldes, at det meste af energien, der genereres af sprængstoffer, omdannes til varmeenergi, hvilket uundgåeligt vil føre til metalsmeltning under tilstanden af ​​næsten adiabatisk.

Ved at observere mikrostrukturen ved grænsefladen kan det konkluderes, at der er plastisk deformation på både stålsiden og kobbersiden. Denne plastiske deformation genereres samtidig med dannelsen af ​​bølger, og jo tættere på grænsefladen, jo større er graden af ​​plastisk deformation. Forskellen er dog, at mikrostrukturkornet på kobbersiden er aflangt og parallelt med slagretningen (fig. 3), hvilket skyldes, at kobberet med god plasticitet deformeres kraftigt under påvirkning af enormt tryk, og danner tæt strømlinje; Der findes ingen kornforlængelse på stålsiden, men kornstørrelsen er åbenbart mindre end den langt væk fra grænsefladen (fig. 4). Dette skyldes: under svejseprocessen stiger temperaturen kraftigt, og metallet smelter og afkøles derefter hurtigt for at forfine kornet; Den alvorlige plastiske deformation ved grænsefladen ødelagde det oprindelige korn og omkrystalliserede og forfinede korn.